Clairvoyance

I en clairvoyance er der fokus på 3 ting:

  • Du får clairvoyante input til den situation, du står i 
  • Du kan stille de spørgsmål, du har på hjerte
  • Du får de vigtigste svar og de vigtigste beskeder, der er til dig netop nu

Målet er at du får input til dit næste skridt, så du kan skrue endnu mere op for alle de gode ting, livet rummer, og så du kan få en større følelse af retning, lettelse og ro.


De 2 vigtigste ting for at du får udbytte af sessionen

For at du får udbytte af en clairvoyance hos mig er det vigtigt at:

  • Du er nysgerrig
  • Du er interesseret i din egen personlige udvikling

En clairvoyance er nemlig fuld af input til dig. Hvad du vælger at gøre med det input, er op til dig.  En clairvoyance kan være et blidt og samtidig kraftfuld skridt i dit liv. Når du er nysgerrig på dig selv og din egen, personlige udvikling, er det noget, der kan rykke og gøre en forskel.

Jo mere konkrete dine spørgsmål er, jo mere konkrete svar får du. Det vigtigste er at du er nysgerrig - så spørg løs 🙂

Jeg har besøgt flere clairvoyante og blev slået helt omkuld af Laura’s evner - noget jeg ikke har oplevet før. Laura er sød, tiltalende, empatisk og rammer virkelig godt ved at læse mine tanker og overvejelser. Også god til at se ting, som jeg vil glædes over at beskæftige mig med i fremtiden. En meget stor oplevelse, som jeg varmt kan anbefale.

Grethe Oestergaard Nielsen


Hvordan foregår en clairvoyance?

Sessionen kan foregå på 2 forskellige måder. Den ene mulighed er en mundtlig clairvoyance. Den starter med at siger vi kort hej til hinanden og derefter kan du enten starte med at stille spørgsmål eller jeg kan starte med at formidle de beskeder, der kommer til dig. 

Du er velkommen til at stille spørgsmål undervejs, hvis der er noget, du er nysgerrig på og gerne vil høre mere om.

Du behøver ikke have valgt på forhånd - jeg spørger dig når clairvoyancen starter om du foretrækker at jeg starter med at formidle eller om du hellere vil starte med at stille spørgsmål. Begge dele er lige fint. Det er helt op til dig hvad du foretrækker 🙂

Den anden mulighed er en skriftlig clairvoyance. Her sender du 3-5 spørgsmål til mig på skrift, som jeg efterfølgende sender dig de tilhørende svar på.

 

Hvor foregår clairvoyancen?

En mundtlig clairvoyance kan foregå enten via telefon, messenger, facetime, whatsapp eller hjemme hos dig. Hvis det er pr. telefon ringer jeg dig op på det tidspunkt, som vi har aftalt.

Hvis det er hjemme hos dig, kan det være en fordel hvis vi kan sidde et sted, hvor der er forholdsvis roligt imens sessionen varer.

En skriftlig clairvoyance foregår pr. email.

Sådan booker du

Der er tre forskellige måder, du kan booke en tid på:

  • email til Laura@HjerteRoOgLivsGlaede.dk 
  • sms til 2960 6024
  • send en besked på messenger til navnet HjerteRo og LivsGlæde 

Jeg kan på det varmeste anbefale en clairvoyance hos Laura. Det fantastiske er, at Laura får her og nu billeder. Dvs. beskeder/billeder der omhandler dit liv lige nu. Man fornemmer Lauras respekt for energi arbejde og man kan derfor være helt tryg i hendes hænder. Der er fokus kun på dig. Med stor empati og omsorg formår Laura at formidle billeder og beskeder hun får ned, til noget forståeligt og brugbart for dig. Der bliver sat ord på områder af ens væren og liv, områder der trænger til et kærligt skub i den rigtige retning.

Jeanne Nelausen